Slankekur og sund mad
                                                                                                           

 

 

Protein – hvordan får man proteiner, og hvad gør de egentlig i kroppen?  

 

Proteiners ernæringsmæssige betydning for kroppen er stor, da disse indgår som den strukturelle del af opbygning og reparation af blandt andet knogler, muskler, dannelsen af blodlegemer samt immunsystemet.

 

Et protein både fra planter og dyreriget er sammensat af aminosyrer. Der findes omkring 20 aminosyrer og ca. 8 af dem er essentielle for kroppen. Når vi spiser protein så som groft brød, bønner (friske og tørrede), nødder samt fisk og kød, bliver det først nedbrudt til aminosyrer for derefter at blive opbygget til et protein som kroppen kan få gavn af. 

 

Et menneske som vejer 70 kg indeholder ca. 12 kg protein, men proteinindholdet i kroppen er af variabel størrelse, da kroppen hele tiden skal bruge disse ”byggesten”. Vores kost skal derfor bestå af ca. 30-35 gram proteiner pr. dag for voksne mennesker.  Dette svarer ca. til 10 – 15 % af den daglige kost.

 

Generelle kilder til protein: alle slags kød f.eks. kylling, okse, svin, lam, fisk mv., mælk, æg, ost, linser, nødder og bønner. 

 

Når du skal tabe dig, eller hvis du ønsker at leve så sundt som muligt, så begræns dit indtag af proteiner fra kød – særligt af de fede kødtyper. Vælg i stedet protein fra nødder, bønner og fedtfattigt kød som f.eks. kylling og kalkun. Undtagelsen er fisk. Selvom f.eks. laks er meget fedtholdige, er disse stadig sunde at spise, fordi fedttypen er n-3, der er en sund type fedt, som mennesket SKAL have tilført udefra.

 

Træner du meget, bør du overveje at spise mere protein i din kost, idet kroppen så har brug for ekstra ”byggesten”, som jo netop findes i proteiner.