Kostens hovedbestanddel – kulhydrater. Hvorfra får man kulhydrat i kosten, og hvad skal man gå efter?  

 Kulhydrater findes for det meste i vegetabilske fødemidler. Kun i mælk og mælkeprodukter forekommer kulhydrat i form af lactose. Kulhydrater kan inddeles i sukkerarter, stivelse og kostfibre. Sukkerarter og stivelse bliver i fordøjelsessystemet nedbrudt til druesukker (glukose), som forsyner vores celler med energi. Særligt vores centralnervesystem (hjerne og rygmarv) foretrækker denne form for energi for at fungere optimalt. Kostfibre kan derimod ikke anvendes til energi for kroppen, men til gengæld er disse fibre med til at holde maven i gang.

Ifølge de officielle næringsstofanbefalinger (NNA) bør kulhydrater udgøre 50-60 % af vores daglige energiindtag. Dog bør raffineret sukker ikke overstige mere end 10 % af denne mængde.

Druesukker er det mindste kulhydrat - det er faktisk så lille, at det ikke skal nedbrydes først, men ”går” direkte ud i vores blodbane. De andre sukkerarter og stivelse skal nedbrydes før vores krop kan få gavn af dem. Derfor giver disse også en længere mæthedsfornemmelse.

Gode kilder til kulhydrater er blandt andet grønne bønner, kartofler, jordbær, grove ris og grov pasta samt i groft brød. Udover at kulhydrat bidrager til kroppens levedygtighed indeholder disse fødemidler også mange andre næringsstoffer (vitaminer og mineraler) der i sammenspil med protein og fedt opretholder vores kostbalance.

Angående kulhydrat, er det vigtigt at differentiere mellem de forskellige typer, da nogle godt kan være usunde. Eksempler på usunde kulhydrater er lyst brød og sukker. Eksempler på sunde er groft brød, ris og pasta, salat og grøntsager.

På denne baggrund bør sukker undgås som tilsætningsstof, (slik, sodavand og kartonjuice), hvorimod naturligt sukker som i f.eks. appelsiner er ok.

Altså er kulhydrat generelt sundt. Vælg de grove typer brød, ris og pasta mv. og spis mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Kulhydrater i form af sukker i f.eks. slik og sodavand bør undgås.