Slankekur og sund mad
                                                                                                           

 

 

Hvordan øges mængden af frugt og grønt i kosten?  

 

I en sund kost, og i særdeleshed i en kost med fokus på vægttab, indgår minimum 600 gram frugt og grønt om dagen. Kan det overhovedet lade sig gøre at spise så meget?

 

Ja det kan det faktisk, og endda uden at det føles som en stor opgave. Som nævnt i afsnittet Sund kost og ernæring, tilråder en del af den nyeste forskning, at du ikke spiser protein, dvs. kød, sammen med kulhydrat såsom brød, ris, pasta og kartofler. Derimod må kød gerne spises sammen med frugt og grønt (minus kartofler, som indeholder stivelse). Frugt og grønt må ligeledes spises sammen med brød, ris, pasta og kartofler.

 

Følger du dette simple kostråd, er det næsten svært ikke at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, da de jo så bliver en stor bestanddel af næsten alle måltider.

 

Derudover hævder nogle kosteksperter og forskere også, at ”levende”, dvs. utilberedt frugt og grønt er det sundeste frem for kogte og stegte grøntsager.

 

Her er nogle at de metoder, som jeg selv bruger, for at øge mængden af frugt og grønt i kosten:

 

- Drik en smoothie hver dag. Den består af frisk eller evt. frossen frugt såsom ananas, jordbær, banan og appelsin. Fortynd den evt. med ”ægte” juice, dvs. juice som er 100 % rent, og som ikke er lavet på koncentrat. Denne juice er dyrere end alm. kartonjuice, men er sundere og indeholder intet tilsat sukker, så hermed mindsker du også dit indtag af tilsat sukker.

 

- Indtag jævnligt et måltid bestående hovedsageligt af salat. Dette kunne f.eks. være til frokost, og en lækker salat kunne f.eks. bestå af icebergsalat, tomat, agurk, majs, ærter, avocado og lidt peanuts eller tun. Brug kun lidt dressing.

 

- Hvis du spiser rugbrød til frokost, så brug salat under pålægget, og pynt med tykke skiver tomat og agurk.

 

- Lav altid rigelige mængder salat og/eller grøntsager til aftensmaden – også selv hvis du ikke vil følge rådet om ikke at blande kød og ris, pasta, brød og kartofler.

 

Meget frugt og grønt i kosten er mest af alt en vanesag, og det kan sagtens lade sig gøre.